Tragedy of the commons - hvordan du kan støtte op om Open Source
Bruger du Open Source kode i din hverdag? Hvis du arbejder med data så er listen over Open Source projekter du ikke kunne leve uden nok væsentlig længere end jeg har plads til at uddybe her. Hvis du som mig, arbejder i Python til daglig, så gør jeg ikke andet end at drage nytte af det kæmpe fundament der er blevet lagt af Open Source pakker. Uden Open Source, ville det ikke være muligt at lave vores job.
Tragedy of the commons
Open Source er fantastisk for os som brugere - der findes en pakke til at løse alle dine problemer, så vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang. Men alle de pakker vi er blevet afhængige af i vores hverdag er driftet af et lille team med frivillige der sidder aftener og weekender og arbejder benhårdt for at følge med i feature ønsker, opdateringer, bugs og alt det andet der følger med at bestyre et større software projekt.
Det er hårdt arbejde, som de fleste laver ulønnet fordi de er passioneret og synes det er spændende arbejde. Men vi er nødt til at passe på - hvis vi ikke vælger at støtte op om vores Open Source projekter, så risikerer vi at en viktig del af vores infrastruktur forsvinder! Open Source er gratis, men det har en kost.
Der findes mange forskellige måder at støtte op om de Open Source projekter du eller din virksomhed bruger til daglig, og det behøver ikke at koste så meget! Denne artikkel vil hovedsagelig fokusere på Python, men analogerne til andre sprog/miljøer burde ikke være svære at finde.
Supporter Projekterne
Mange Open Source projekter kunne opnå meget hvis de hyre en fuldtidssressource. Det er dog ikke nemt at donere penge direkte til et projekt; Der er skat, jura og alt mulig andet administrativt man skal bøvle med. Heldigvis er der organisationer der hjælper Open Source projekter med alt dette - her er nogle af de største indenfor Python.
Numfocus
NumFocus er en nonprofit der har som formål at støtte op om Open Source projekter indenfor forskning, data og analyse. De står for en række administrative tjenester, som administration af donationer, juridisk rådgivning, ansvarsforsikringer og revisortjenester, for at gøre livet nemmere for de frivillige maintainers samt gøre det mere attraktivt at donere til disse projekter. NumFOCUS er også kendt for deres Pydata program , der organiserer konferencer og meetups over hele verden. NumFOCUS finansieres af donationer fra virksomheder, fonde og indivduelle donorer. Man kan enten blive en corporate sponsor eller donere som privatperson. NumFOCUS er ikke kun Python, de støtter også op om R og Julia, samt tværgående projekter som Jupyter. For en fuld liste over understøttede projekter, se her
Python Software Foundation
Python Software Foundation (PSF) ligner meget på NumFOCUS, men har som formål at støtte op om Python som helhed. De organiserer PyCon , en af de største Python konferencer i verden og bidrager til mange af de europeiske Python konferencer, som EuroPython , Pycon Italia og Pycon UK . De finansierer også core maintainers til udvikling af Python som sprog, samt initiativer der handler om at udbrede Python til flere.
Tidelift
Tidelift er en ny måde at tænke Open Source support, hvor man som virksomhed kan købe support til en bred vifte af Open Source pakker. Tidelift tjekker gennem dine afhængigheder og fortæller dig hvor du har mangler ifht pakker der ikke er under aktiv udvikling, pakker der er uddateret og bør opgraderes, sikkerhedshuller samt om du har styr på de mange forskellige typer Open Source licenser. Tidelift sørger også for at de pakker der er i deres netværk bliver opdateret og vedligeholdt, så man slipper for at skifte ud pakker når de frivillige maintainers ikke kan holde det kørende mere. Og så er man selvfølgelig med til at finansiere core maintainers af nogle af de mest brugte pakker på tværs af JavaScript, Python, Java og PHP.
Supporter dit lokalmiljø
En viktig del af Open Source er det lokalmiljø der eksisterer rundt de forskellige projekter. Et sundt projekt kendetegnes ved et godt community af brugere der kan give feedback og evangeliserer projektet ved at bygge tutorials, introducere nye brugere og generelt holder gejsten oppe. Ved at støtte op om det lokale miljø, sørger du også for at der er en bred gruppe man kan lære fra, spørge om hjælp og ansætte når din virksomhed har behov for at vokse.
Meetups#
(Disclaimer: Jeg organiserer Pydata Copenhagen meetupet)
Meetup.com er en platform hvor man kan starte en gruppe der mødes jævnligt for at diskutere et fælles interesseområde og er blevet meget populær indenfor tech. Hvis du er interesseret i at støtte op om dit lokale miljø, så kom til et meetup! Vær aktiv både som deltager men også som indlægsholder da meetups har altid brug for frivillige der gerne vil holde et indlæg. Som virksomhed kan man også sponsorere mad og drikke og/eller lægge lokale til, og opfordre ens medarbejdere til at deltage og holde indlæg.
Pydata konferencer#
Pydata konferencen er også et viktigt samlingspunkt for python miljøer rundt omkring i verden. Alene i Europa har vi Pydata London, Amsterdam, Berlin, Cambridge, Litauen, Firenze, Tjekkiet og Warsaw (og måske snart København?) at vælge mellem! Alle Pydata events, både meetups og konferencer er 100% frivilligt organiseret og drevet, hvor overskuddet går til NumFOCUS. Det gør det til en konference der handler meget om community og hvordan folk der arbejder med python hver dag løser deres daglige problemer. Alle indlæg er også fra frivillige, så det at bidrage med et forslag til indlæg er også med til at gøre disse konferencer mulige!
Skriv kode#
Sidst men ikke mindst, hvis du bruger en pakke til daglig, og det er en del af jeres infrastruktur, bidrag noget udviklertid til at vedligeholde det! Kontribuer dine bugfixes og nye features, så sørger du for at pakken kan bidrage til jeres infrastruktur fremover. Der findes mange guides til hvordan man kommer igang med at bidrage til Open Source, og de fleste projekter vil tage imod en hjælpende hånd med åbne arme!
Open Source har været en kæmpe gave til os der arbejder med software til dagligt - men det er viktigt at huske at hvis vi vil fortsætte med at høste fra Open Source træet, så er vi også nødt til at vande det en gang iblandt, så vi er sikker på at vi kan høste igen til næste år! Forhåbentligvis har denne artikkel givet lidt indsigt i hvordan du eller din virksomhed kan bidrage.